​Chokbølgebehandling til hælspore

Hvad er en hælspore?

Smerter i hælen betegnes ofte som en hælspore, der egentlig dækker over en forkalkning i svangsenen ved tilhæftningen på hælbenet. Noget tyder imidlertid på, at det ikke er selve forkalkningen, som giver smerter, men snarere irritations- og arvævstilstanden i selve svangsenen. Derfor anvendes også begreberne svangsenebetændelse eller plantar fasciitis.​

Hvordan mærkes en hælspore?

Symptomerne på en hælspore er oftest smerter lokaliseret på undersiden af hælen eventuelt strækkende frem mod svangen. Smerterne er typisk værst de første minutter om morgenen samt ved igangsætning efter hvile. Herudover oplever mange at længerevarende vægtbæring i form af ståen og gåen kan give anledning til flere smerter i hælen, mens aflastning skaber en kortvarig lettelse.​

Chokbølgebehandling til hælspore

Hælsporer er et udbredt fænomen og der tilbydes mange forskellige behandlingsformer til hælsmerter. En af de nyere og måske mest effektive behandlingsformer er chokbølgebehandling, der udgør et godt alternativ til kirurgi og blokader.

For at sikre at du som patient tilbydes den mest hensigtsmæssige behandlingsstrategi optager Klinikkens behandlere altid en sygehistorie og foretager en grundig undersøgelse af dine hælsmerter. Formålet er at sikre, at den korrekte diagnose stilles og at eventuelle vedligeholdende faktorer afdækkes.

​Klinikkens terapeuter vurderer på denne bagrund om chokbølgebehandling er et relevant alternativ for dig samt om der er behov for yderligere tiltag. Du vil altid blive vejledt i, hvad du selv kan gøre for at afhjælpe og forebygge problemet.

Ring til klinikken og bestil tid allerede idag 65 97 52 00

Firma

Kiropraktor Marianne Kristensen

CVR: 26500621​

Adresse​

Bycentret 202

5330 Munkebo

Kontakt

Telefon: 65 97 52 00

E-mail: klinikken@klinikken-munkebo.dk